onsdag den 11. december 2013

Bedsteforældre og børn maler i Brøns


Så kom Kulturbussen til Brøns - det gjorde den tirsdag den 10. december. Jørgen Rosengaard var med som inspirator. Brøns Friskole havde indbudt børn og bedsteforældre til julehygge med maleri og æggetempera, og lidt til maven - æbleskiver og julesmåkager. Også farvelæren blev sat på plads, for hvordan er det nu man får grøn, når der kun er rød, gul, blå, sort og hvid? Ja, der blev både børn og bedsteforældre udfordret, men billederne blev malet - og mon ikke det blev til en enkelt julegave eller to. Her nogle billeder fra de dejlige timer.